Leveringspolitik

Fri fragt på alt

Vi sender alle varer uden fragtomkostninger i Danmark. Det gælder også de tunge: modulsofaer, pejseborde og alt andet, der skal køres ud med lastbil. Der kommer ingen fragt oven i prisen i kurven, uanset hvad du køber, og uanset hvor meget det vejer.

Det eneste, der ikke er dækket, er færgefragt til øer uden bro, som står længere nede.

Hvor vi leverer

Vi leverer i Danmark til brofaste øer, altså de øer man kan køre til over en bro eller en dæmning. Det dækker Jylland, Fyn, Sjælland, Amager, Falster, Lolland, Møn, Langeland, Tåsinge, Als, Mors, Rømø og de andre øer med landfast forbindelse.

Bor du på en ø uden bro, for eksempel Bornholm, Ærø, Samsø, Fanø, Læsø, Anholt, Orø, Fejø eller Agersø, så ring til os på 40 52 09 21, før du køber. Vi kan næsten altid finde en løsning, men fragten med færge skal aftales særskilt, og den er ikke inkluderet i prisen. Det samme gælder Grønland og Færøerne.

Får vi en ordre til en adresse uden brofast forbindelse, kontakter vi dig, før varen bliver sendt, og aftaler fragten. Vil du ikke betale den, annullerer vi ordren, og du får hele beløbet tilbage. Vi hæver aldrig penge for en ordre, vi ikke kan levere som aftalt.

Leveringstid

Leveringstiden står på den enkelte vare, fordi den afhænger af, hvor varen kommer fra. Typisk:

  • Loungemøbler: 3 til 5 hverdage
  • Pejseborde: omkring 8 hverdage
  • Hasselhegn, espalier og obelisker: 2 til 5 hverdage, sendes med pakkepost
  • Enkelte varer er bestillingsvarer med længere leveringstid. Det står på varen

Er en vare forsinket, får du besked. Bliver forsinkelsen væsentlig, kan du altid vælge at annullere købet og få pengene tilbage.

Hvordan varen bliver leveret

På hver vare står det, hvordan den bliver leveret. Det er vigtigt, fordi de store varer ikke kommer med almindelig pakkepost:

  • Pakkepost: mindre varer, leveres som en almindelig pakke.
  • Kantsten: fragtmand sætter varen ved kantstenen eller lige inden for indkørslen. Chaufføren bærer den ikke ind i haven, og han er alene. Sørg for at have et par ekstra hænder klar, eller aftal det med os på forhånd.
  • Kranbil: de tungeste varer løftes over hegn eller hæk med kran. Her spørger vi om adgangsforholdene, før du kan lægge varen i kurven, og vi ringer altid og aftaler dag og tid, før varen bliver sendt.

Tunge varer: vi ringer først

Ved kranbil og de tungeste kantstensleveringer kontakter vi dig altid, inden varen bliver sendt, så vi kan aftale et tidspunkt, hvor du er hjemme, og så chaufføren ved, hvad han kommer til. Svar derfor på spørgsmålene om adgangsvej, når du bestiller. Det er dem, chaufføren læser.

Kan lastbilen ikke komme frem på det aftalte tidspunkt, kan der komme et gebyr for forgæves kørsel fra fragtfirmaet. Derfor ringer vi først.

Pengene bliver først hævet, når varen er sendt

Når du køber, bliver beløbet kun reserveret på dit kort. Vi hæver det først, når varen faktisk er afsendt. Det er både det rimelige og det, god skik kræver.

Består din ordre af varer, der ikke sendes samtidig, hæver vi hele beløbet, når den første del bliver afsendt. Vi ringer til dig, hvis noget bliver forsinket, så du ved besked, før du undrer dig. Kan vi ikke levere resten, betaler vi den del tilbage med det samme.

Modtagelse

Se varen efter, når den kommer. Er emballagen eller varen synligt beskadiget, så skriv det på fragtbrevet, før du kvitterer, tag et billede og ring til os samme dag. Så klarer vi det med fragtfirmaet.